Nominering af Overlæge, PhD Karl Møller Bek til Fygo prisen 2012
Karl Møller Bek (eller i daglig tale Karl Møller Bækkenbund) er kendt i Århus og i hele landet for sin store interesse for udviklingen af urogynækologien og vedholdendende entusiasme i udbredelse af kendskabet til bækkenets anatomi.
KMB underviser meget og gerne i operationsteknik, undersøgelse af pt og bliver aldrig træt af at se på et nyt væskevandladningsskema.
KMB har startet Urogynækologisk klinik på Skejby sygehus for 5 år siden. På klinikken får de yngste læger lov at se mange patienter og udrede og foreslå behandling på egen hånd. Dette foregår i en god, tryg atmosfære med humør og respekt - både for patienten og den yngre læge. Det er altid muligt at få supervision og nogle gange kan vi være 3-4 læger, som ser pt. og diskuterer hvilken behandling som er den rette.
Det er i høj grad KMB´s personlighed og utrættelighed, som har gjort at Urogynækologisk klinik har et godt ry og altid evalureres højt af de yngre læger. Han er meget positiv, god til at opmuntre & udviser stor tillid til sine yngre kolleger. KMB er foregangsmand til at afgive operationer til yngre kolleger mhp at oplære dem & til videreuddanne dem i deres uddannelsesstillinger uanset niveau.
Venlig hilsen
Mathilde Evaldsen 1. reservelæge og Mette Meinert afdelingslæge, Urogynækologisk klinik, Aarhus Universitetshospital, Skejby.
Tidl. FYGO pris modtagere:
Afd.læge Kirsten Schiøtt, Horsens Sygehus,2011
Gynækologisk – Obstetrisk afdeling Sygehus Vendsyssel, 2010
Ovl. Gitte Eriksen, Skejby. 2009
Ovl. Ulla Darling Hansen, Kolding. 2008
Ovl. Kjeld L. Rasmussen†, Gyn-Obs afd., Regionshospitalet Herning. 2007
Ovl. Jette Led Sørensen, Gyn-Obs afd., Rigshospitalet. 2006
Gyn-Obs afd., Esbjerg Centralsygehus
Ovl. Poul Erik Halkjær, Gyn-Obs afd., Næstved Centralsygehus
Gyn-Obs afd., Roskilde Amtssygehus
Gyn-Obs afd., Randers Centralsygehus
Gyn-Obs afd., Skejby Sygehus
Gyn-Obs afd., Herning Centralsygehus
Gyn-Obs afd., Thisted Sygehus
|