NFYOG (Nordisk Forening af Yngre Obstetrikere og Gynækologer) er en forening bestående af yngre gynækologer og obstetrikere fra Norden (Danmark, Norge, Sverige, Island og Finland) . Der sidder 2 fra hver af de respektive nationale bestyrelser.
Formålet med foreningen er at udveksle erfaringer vedrørende uddannelse i de Nordiske lande til gensidig inspiration og fremme af uddannelsen i de Nordiske lande.
Hvert 2. År afholder NFYOG et 2-dages seminar. Seminaret er åbent for alle gynækologer og obstetrikere i Norden, men emnerne tilstræbes at være til interesse for især uddannelsesøgende. Information om NFYOG og aktiviteter kan findes på www.nfog.org under bjælken trainees. Det er NFYOG's intention, at der i ulige år (ikke-NFOG kongres år) skal afholdes ovennævnte seminarer omhandlende forhold af relevans for alle uddannelsessøgende i Norden.
Udover det har NFYOG tradition for at afholde et prækongres symposium i tilknytning til NFOG kongressen. Ved samme kongres er der også tradition for, at NFYOG afholder et socialt aftenarrangement for de yngre gynækologer og obstetrikere. Der plejer at være et stort fremmøde og det plejer at være rigtig hyggeligt.
FYGO februar 2011
|