FYGO
  Forside Bestyrelse Links
  Håndbog DSOG Arkiv
 
ENTOG udveksling 2008

Et tilbud til alle uddannelsessøgende

Oplev hvordan yngre gynækologer/obstetrikere uddannes i Portugal – deltag i det europæiske udvekslingsprogram i februar/marts 2008.

Læs nedenfor hvordan – og send en ansøgning til FYGO's bestyrelse senest den 06. december.

Hvornår, hvor og hvad?

I uge 9/10 dvs. den 29. februar til den 6. marts gennemføres det 18 europæiske udvekslingsprogram for uddannelsessøgende gynækologer. Denne gang foregår det i Portugal. Du vil opholde dig på en gynækologisk afdeling i Portugal i 4 dage.

Du forventes herefter at deltage i et efterfølgende møde om europæisk uddannelsesspørgsmål, som afholdes i Lissabon fra den 5 - 6. marts. På mødet deltager tillige øvrige danske repræsentanter i ENTOG/EBCOG samarbejdet (European Network of Trainees in Obstetrics and Gynaecology/European Board & College Obstetrics and Gynaecology).

Dette års udveksling kommer til at ligge i relation til EBCOG's kongres (4 – 8 marts)

Programmet for udvekslingsophold og møde kan studeres på www.entog.org .

Hvem?

Der skal udvælges 2 deltagere fra Danmark. I alt vil 60-70 uddannelsessøgende fra hele Europa deltage i arrangementet.

Hvem kan ansøge?

Du skal være under uddannelse til speciallæge i gynækologi og obstetrik og være medlem af FYGO for at komme i betragtning. Alle kan søge – fra yngste introduktionslæge til ældste kursist.

Hvordan finansieres opholdet?

DSOG finansiere rejse og udgifter til ophold i forbindelse med selve ENTOG mødet.

Ophold i forbindelse med studiebesøget på afdelingerne dækkes af lokale kræfter.

Det forventes, at din afdeling yder tjenestefri med løn. Dine udgifter til opholdet vil være yderst minimale (mad & drikke).

Hvordan ansøges?

Send en ansøgning til FYGO's bestyrelse senest den 06. december til nedenstående adresse (meget gerne pr. e-mail). Ansøgningen skal indeholde et kort CV samt motivation for hvorfor du vil deltage.

Efter opholdet forventes det, at deltagerne skriver et kort mødereferat i DSOG bladet og til FYGO hjemmesiden.

SØG – du kan kun blive en god oplevelse rigere!

Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte undertegnede.

På bestyrelsens vegne

Jakob Dinesen

Bekkasinvej 5

8382 Hinnerup

Tlf: 20 25 95 75.

e-mail: jad@dadlnet.dk