Igennem de senere år har vi i FYGO haft en kontaktpersonordning, således at der på alle landets gynækologiske afdelinger har været et FYGO kontaktperson. FYGO kontaktpersonen er ansvarlig for at modtage og viderebringe informationsmateriale fra FYGO, herunder referater fra generalforsamlinger, bestyrelsesmøder samt information om møder og kurser. Det sidste år har vi imidlertid udviklet denne hjemmeside, således at langt det meste af den information vi tidligere sendte med post til kontaktpersonerne, nu bliver sat på hjemmesiden. Dette betyder at ikke alene kontaktpersonerne får denne information, men alle med adgang til hjemmesiden. Dette er i sagens natur en langt hurtigere, billigere og lettere kommunikationsvej fra bestyrelsen til medlemmerne. Vi har derfor overvejet om kontaktpersonordningen skal opretholdes eller sløjfes – og hælder nok mest til det sidste. Svagheden ved ikke at have en kontaktperson på den enkelte afdeling, er imidlertid ,at der ikke er en enkelt person som føler sig ansvarlig for at tage FYGO relevante problemstillinger op på afdelingen – eller føler sig ansvarlig for at informere de kollegaer, som ikke selv går på internettet og henter denne information. Vi vil derfor gerne have tilbagemeldinger fra alle der læser disse sider med tilkendegivelse af om kontaktpersonordningen skal opretholdes eller ej.
Du må gerne maile dit synspunkt til bestyrelsens sekretær Dorthe Nielsen Forman.
På bestyrelsens vegne