Oversigt
  Målbeskrivelse for uddannelsen til det gynækologiske-obstetriske speciale
Udarbejdet januar 2000, godkendt af Sundhedsstyrelsen forår 2000

Målbeskrivelsen foreligger nu i en ny revideret version. Revisionen er lavet i et samarbejde mellem undervisningsudvalget og DSOG´s bestyrelse. Helle Ejdrup Bredkjær og Lene Sperling har stået for det redaktionelle. Der er foretaget en del ændringer i selve målbeskrivelsen med en ny indledning med beskrivelse og afgrænsning af det gynækologiske speciale i lyset af den internationale udvikling. Der er anvendt nogle nye formuleringer af de specifikke mål gennem uddannelsens forskellige faser, og målene for de operative færdigheder er ændret og der er kommet kvantitative mindstemål for visse operationstyper, nogle ambulante indgreb og for gynækologiske og reproduktionsmedicinske skanninger. Checkskemaerne er ændret i henhold til de nye mål og der er foretaget en mindre omredigering i skemaerne.
Det har været hensigten at lave en målbeskrivelse, der er realistisk og som umiddelbart kan anvendes som grundlag for afdelingernes uddannelsesprogrammer.
Vi har imødekommet den faglige udvikling i faget med den laparoskopiske kirurgi og de ultralyddiagnostiske procedurer og kommet Sundhedsstyrelsen i møde med kvantitative mål.
Det er planen fremover fortsat at revidere målbeskrivelsen i takt med fagets udvikling på nationalt og internationalt niveau.

Helle Ejdrup & Lene Sperling

1. Indledning 4. Teoretisk kursus
2. Målsætning 5. Holdning og etik
3. De enkelte elementer af uddannelsesen 6. Den kirurgiske sideuddannelse
3.1. Introduktionsstilling 7. Redskaber for målsætningen
3.2. Undervisningsstilling  
3.3. Første reservelægeansættelse Skemaer/checklister [pdf]

  1
INDLEDNING



1.1

Beskrivelse og afgrænsning af specialet
Gynækologi og obstetrik har i de senere år udviklet sig til at være et speciale, hvor kvinden og ikke sygdomme og organer er i fokus. Specialet har tidligere traditionelt hørt til det kirurgiske område, men består i dag af et vidt spektrum af delområder.

1:        Reproduktiv gynækologi.

2:        Føto-maternel medicin.

3:        Uro-gynækologi.

4:        Gynækologisk onkologi.

Reproduktionsgynækologien indeholder · den almene gynæklogi herunder den klassiske reproduktionsgynækologi, den klassiske gynækologiske endokrinologi, menstruationsforstyrrelser, klimakteriets sygdomme samt fertilitetsregulation. · infertilitetsudredning og behandling. Den føto-maternelle medicin indeholder den klassiske obstetrik samt tidlig graviditet, herunder fosterdiagnostik, prænatal screening og genetisk rådgivning. Uro-gynækologi omfatter alle nedre urinvejsproblemer og defekter i vaginale strukturer og funktioner samt analproblemer hos kvinder. Gynækologisk onkologi omfatter diagnostik og behandling af de til reproduktionsorganerne tilhørende cancersygdomme. Det samlede gynækologiske obstetriske speciale udvikler sig i en mere medicinsk retning, og brugen af ultralyd er nu en integreret funktion i specialet .Endvidere har gynækologi og obstetrik en række non-kirurgiske berøringsflader, eksempelvis psykiatri, sexologi, medicinsk endokrinologi, klinisk genetik, klinisk kemi, immunologi,, billeddiagnostik, onkologi og geriatri.

 
  2.
MÅLSÆTNING

2.1

Generel målsætning
Formålet med uddannelsen er at føre lægen frem til speciallæge kompetence.

En speciallæge i gynækologi og obstetrik skal have tilegnet sig viden og færdigheder på et niveau, så han/hun selvstændigt kunne undersøge og diagnosticere alle almindeligt forekommende gynækologiske og obstetriske sygdomme. Speciallægen skal kunne differentiere mellem normale og patologiske tilstande indenfor reproduktiv gynækologi, herunder kunne udføre relevant medicinsk og kirurgisk behandling af de almindeligt forekommende lidelser. Endvidere skal speciallægen kunne sondere mellem et normalt og et patologisk svangerskab, samt kunne iværksætte den nødvendige behandling. Speciallægen skal ligeledes kunne behandle det patologiske svangerskab samt kunne håndtere den patologiske fødsel. Speciallægen skal kunne diagnosticere og behandle de mest almindeligt forekommende urogynækologiske sygdomme, og den den færdige speciallæge skal kunne beherske diagnostik og have kendskab til kirurgisk behandling af almindelig forekommende gynækologiske cancersygdomme. Endvidere skal speciallægen beherske screeningsprocedurer. Speciallægen skal selvstændigt kunne forestå vagtarbejde, og under ledelse af speciale-ansvarlig overlæge varetage det daglige arbejde. Speciallægen skal være i stand til at varetage egen udvikling på baggrund af kendskab til behandlingernes evidensbasis, have træning i klinisk undervisning, være fortrolig med etiske problemstillinger og endelig være rustet til at udvikle interesseområder på internationalt niveau.

Gennem uddannelsens faser skal lægen desuden

  • Kunne beherske (B) forskningsmetodologi og videnskabsteori.
  • Have udført (U) relevant kvalitetssikring.
  • Kunne beherske (B) diverse administrative procedurer og kunne lovgivningen der knytter sig specielt til den gynækologisk-obstetriske virksomhed.
  • Tilegne sig holdninger som fremmer både de faglige og menneskelige dimensioner, som har betydning for fagets resultater.
  • Tilegne sig positiv holdning til samarbejde.
  • Kunne beherske (B) undervisning og oplæring af kolleger, studenter og andre faggrupper.

  2.2

Beskrivelse af kompetenceniveau for en speciallæge
Den viden og de færdigheder, der erhverves under specialistuddannelsen inddeles i 3 niveauer:

  • Beherske (B): Beherske benyttes som den højeste målkategori. Benyttes ved "indgående og detaljeret viden om", eller "være rutineret i"
  • Udført (U): Udført benyttes som den midterste målkategori. "Have grundlæggende viden om" eller "selvstændigt have Udført".
  • Kendskab til (K): Kendskab til, som den laveste målkategori. "Have kendskab til principperne for" eller "have overværet proceduren".

 


2.3

Beskrivelse af uddannelsens opbygning
Påbegyndelse af speciallæge uddannelsen forudsætter dokumenteret dansk ret til selvstændigt virke som læge. Den gynækologisk/obstetriske uddannelse er inklusive den kirurgiske sideuddannelse berammet til at vare 5.5 år og består af tre faser. Den er forudgået af 18 måneders turnusuddannelse og 18 måneders kirurgisk sideuddannelse.

1: Kirurgisk sideuddannelse:

  • 18 måneders kirurgisk sideuddannelse.

Den kirurgiske sideuddannelse skal finde sted forud for ansættelse i undervisningsstilling og ved højst 2 afdelinger.

2: Gynækologisk/obstetrisk uddannelse:

  • 12 måneders introduktionsstilling i gynækologi og obstetrik (FASE I).
  • 18 måneders undervisningsstilling (FASE II).
  • 18 måneders 1.reservelægetid (FASE III).

Uddannelsen skal finde sted på to forskellige gynækologisk/obstetriske afdelinger. De to sidstnævnte faser gennemføres i øjeblikket som en blokansættelse lidt forskelligt sammensat i landets regioner. Der henvises til Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 654 af 3. Juli 1996: "Bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger."

3: Supplerende sideuddannelse:

  • Ekstra gynækologi
  • Neonatologi
  • Patologi
  • Psykiatri
  • Pædiatri
  • Sexologi
  • Ultralyd
  • Andet

Teoretisk undervisning
Efter optagelse i undervisnings stilling påbegyndes en teoretisk uddannelse, der fortrinsvis afvikles under de 18 måneders ansættelse i undervisningsstilling (fase II).

Dokumentation
Dokumentation for uddannelse i ultralyddiagnostik samt dokumentation for operativ uddannelse (oprationsliste) indgår i den samlede vurdering af uddannelsen. Der kræves gennemført teoretisk undervisning i fagets egne delkurser samt gennemgang af et tværfagligt kursus. Det tværfaglige kursusudbud varierer. Dette kan oplyses af kursuslederen.


DE ENKELTE ELEMENTER AF UDDANNELSEN
  • 3.1 Introduktionsuddannelsen (Fase I).
  • 3.2 Undervisningsstillingen (Fase II)
  • 3.3 1.reservelægeansættelsen (Fase III)
  3.1
INTRODUKTIONSUDDANNELSEN (FASE I)

  3.1.1

Introduktionsuddannelsens mål
Ansættelse i 12 måneder i stilling, der er klassificeret som introduktionsstilling i gynækologi/obstetrik. Den uddannelsessøgende skal introduceres bredt indenfor det gynækologisk/obstetriske speciale med henblik på at opnå et teoretisk og klinisk erfaringsgrundlag (se skemaer). Endvidere skal den uddannelsessøgende læge kunne forholde sig til den gynækologisk/obstetriske patient med professionel forståelse og empati. Hun/han skal kunne respektere patientens værdighed og individualitet og som en naturlig forudsætning forvente, at hun selv efter relevant information træffer den endelige beslutning om yderligere undersøgelse og behandling. Introduktionsuddannelsen skal tillige klargøre, hvorvidt den uddannelsessøgende har lyst og evner til en videreuddannelse indenfor specialet.

  3.1.2 Teoretisk viden
Den uddannelsessøgende skal under introduktionsuddannelsen erhverve sig en teoretisk viden på niveau med basale lærebøger i gynækologi-obstetrik som grundlag for den praktiske kliniske uddannelse, eksempelvis:
  • Johannes Bock et al.: Gynækologi, Munksgaard 1998.
  • Jørgen Falck Larsen et al: Obsterik, Munksgaard 1994.
  • Jens Jørgen Kjer, Bent Ottesen og Finn Lundvall: Operativ gynækologi (enkelte afsnit), 1989
  3.1.3

Diagnostiske procedurer
 Den uddannelsessøgende skal ved introduktionsuddannelsens afslutning kunne optage relevant gynækologisk/obstetrisk anamnese. Endvidere kunne foretage den nødvendige objektive undersøgelse, herunder gynækologisk undersøgelse og basal ultralyddiagnostik. På grundlag heraf skal han/hun kunne foreslå og/ eller planlægge et rationelt undersøgelsesprogram. Den uddannelsessøgende skal være i stand til at tolke resultaterne af ovennævnte undersøgelsesprogrammer samt foreslå/planlægge supplerende undersøgelser og behandling. Se i øvrigt skemaer med hensyn til detaljer.

3.1.4 Terapeutiske procedurer
 Den uddannelsessøgende skal ved afslutning af Fase I have været introduceret i basal gynækologisk/obstetrisk teknik samt have kendskab til principperne for de vigtigste operative indgreb indenfor specialet, således som det fremgår af skemaerne.

3.1.5 Profylaktiske aspekter
 Den uddannelsessøgende skal have viden og forståelse for den profylaktiske indsats, der er knyttet til faget: Svangreomsorg, vejledning i antikonception, screening for gynækologisk cancer, chlamydia- infektioner etc., således som det fremgår af skemaerne.

  3.1.6 Samarbejde internt og eksternt
 Den uddannelsessøgende skal have indgående kendskab til arbejdsgangen på en gynækologisk/obstetrisk afdeling samt kendskab til lokale personalerelationer (samarbejde og sikkerhedsudvalg). Han/hun bør opnå forståelse for, hvorledes egen personlighed og holdning kan influere på samarbejdet og være villig til en åben diskussion heraf.

  3.1.7

Administration og lovgivning
 Introduktionslægen skal opnå indgående kendskab til egen overenskomst, således at hun kan medvirke konstruktivt ved tilrettelæggelse af arbejdsplan, vagtplan m.v. Hun skal have kendskab til den lovgivning, der ligger til grund for lægelig og især gynækologisk/obstetrisk virksomhed.

  • Lov om abort og sterilisation
  • Retningslinjer for svangreomsorg
  • Sundhedsstyrelsens klassifikation af sygdomme og operationer
  • Samarbejde med myndigheder, embedslæge og politi (specielt anmeldelse i forbindelse med graviditet og fødsel, love vedr. abort og sterilisation, og til cirkulæret af 22.9.92 om information og samtykke mv.).

  3.1.8 Videnskabsteori og forskningsmetodologi
 Introduktionslægen skal introduceres til afdelingens forsknings- og kvalitetssikring, og gives mulighed for at deltage heri. Lægen skal endvidere tilegne sig viden om litteratursøgning og færdigheder i anvendelse af PC hjælpemidler som Medline og Internet.


3.1.9 Undervisning
 Den uddannelsessøgende skal opnå erfaring i undervisning og oplæring af plejepersonale og medicinske studenter, såfremt de forekommer på afdelingen. Endvidere skal introduktionslægen påtage sig undervisningsopgaver af kolleger i begrænset omfang, for eksempel ved fremlæggelse af litteratur og sygehistorier. Den uddannelsesøgende bør tilbydes en af de til undervisningstillingen kvalificerende pædagogiske kurser .

 
  3.2
UNDERVISNINGSSTILLINGEN (FASE II)

  3.2.1 Undervisningsstillingens mål
 Undervisningsstillingen består af 18 måneders ansættelse i undervisningsstilling ved en gynækologisk/obstetrisk afdeling. Introduktionsuddannelsen og supplerende uddannelse forudsættes gennemgået før ansættelse i undervisningsstilling. Da gynækologi og obstetrik er et fag med udprægede akutte situationer, skal kursisten tilegne sig viden og praktiske færdigheder, der gør hende/ham i stand til selv at kunne varetage en bagvagtsfunktion uden for normal dagarbejdstid. Efter gennemført undervisningsstilling skal kursisten således være bibragt en teoretisk viden og en praktisk kunnen, som gør hende/ham i stand til selvstændigt (B) at kunne diagnosticere alle almindeligt forekommende gynækologiske/obstetriske sygdomme samt have kendskab til (K) og delvist kunne beherske (B) almindeligt anvendte behandlingsprocedurer. Der henvises til skema .

  3.2.2 Teoretisk viden
 Kursisten skal have gennemgået de til stillingen hørende obligatoriske A-kurser og desuden have tilegnet sig en bred teoretisk viden ved undervisning på afdelingen såvel som ved læsning af større udenlandske værker og videnskabelige publikationer.
  3.2.3 Diagnostiske procedurer
 Kursisten skal kunne anlægge en samlet klinisk vurdering af den enkelte patient, og kunne opstille og gennemføre et undersøgelsesprogram.
Se skema.
  3.2.4 Terapeutiske procedure
KKursisten skal indenfor de i skemaet nævnte gynækologiske og obstetriske områder beherske (B) iværksættelse af relevant behandling. Efter endt kursustid skal kursisten kunne have udført (U) eller beherske (B) de i skemaet anførte diagnostiske og operative procedurer. Specialet henledes opmærksomheden på følgende indgreb:
  • Obstetriske indgreb i følge skema.
  • Sectio.
  • Laparoskopisk/tomisk salpingektomi.
  • Ultralyddiagnostik i tidlig graviditet i følge skema.

Kursisten skal endvidere gennemgå en uges varende obligatorisk færdighedskursus i operativ kirurgi, hvor der opereres på grise og de rent praktiske procedurer opøves.

  3.2.5 Profylaktiske aspekter
Den uddannelsessøgende skal have viden og forståelse for den profylaktiske indsats, der er knyttet til faget: Svangreomsorg, vejledning i antikonception, screening for gynækologisk cancer, chlamydia- infektioner etc., således som det fremgår af skemaerne. Der henvises til pkt. 3.1.5.

  3.2.6 Samarbejde
Se punkt 3.1.6.
  3.2.7

Administration og lovgivning
Under ansættelsen skal kursisten · Have kendskab til (K) tilrettelæggelse af vagter og afdelingens arbejde, herunder overenskomstforhold.

  • Have deltaget i (U) udarbejdelse og revision af afdelingens instrukser.
  • Kunne anvende Sundhedsstyrelsens diagnose- og operationsklassifikationssytem (U).
  • Være orienteret i lovgivningen, der ligger til grund for lægelig virksomhed, herunder beherske loven om provokerede aborter, sterilisation, circumcisio og assisteret reproduktion (B).
  • Endvidere skal kursisten være informeret om (U)
    • Patientinformation
    • Informeret samtykke
    • Videnskabsetisk Komite
    • Aktindsigt i journaler
    • Patienters klagemuligheder
    • Videregivelse af oplysninger om patienter
  3.2.8

Videnskabsteori
Kursisten bør i forbindelse med ansættelsen

  • Deltage aktivt (U) i videnskabelige projekter herunder problemformulering, fastsættelse af undersøgelses design, dataindsamling, databehandling, litteratursøgning og datapræsentation. Endelig bør den uddannelsessøgende deltage i videnskabelige møder.
  • Yderligere bør den uddannelsessøgende have kendskab til (K) anmeldelsesprocedurer til De Videnskabsetiske Komiteer og have indsigt i registerlovgivningen.


3.2.9 Undervisning
I undervisningen skal kursisten introduceres til konfrontationsundervisning af studenter, kolleger, plejegruppen, jordemodergruppen og andet personale på afdelingen. Kusisten bør tilbydes undervisning i medicinsk pædagogik f.eks i form af de pædagosike kurser som er rekomanderet som kvalifikationsgivende allerede ved optagelse til undervisningsstillingen.
  3.3
1. RESERVELÆGEANSÆTTELSEN (FASE III)

  3.3.1 1. Reservelægeansættelsens mål
Efter endt 1.reservelægeuddannelse skal den uddannelsessøgende læge være bibragt en teoretisk viden og en praktisk kunnen, således at hun/han kan bestride en stilling som speciallæge. Han/hun skal være rutineret i at stille differentierede indikationer, hvad angår såvel planlægning af operative indgreb som information af patienter og eventuelt pårørende om sygdom, behandlingsmuligheder samt prognose i et let forståeligt sprog. Hun/han skal endvidere kunne vurdere behandlingsresultatet og kunne planlægge ambulant kontrol og efterbehandling.
  3.3.2 Teoretisk viden
1.reservelægen skal have tilegnet sig og vedligeholde en omfattende teoretisk viden vedrørende ætiologi, patologi, diagnostik og behandling af de samme områder som under punkt 3.2.2, blandt andet gennem læsning af anerkendte videnskabelige tidsskrifter.

  3.3.3 Dianostiske procedurer
1.reservelægen skal kunne anlægge en samlet klinisk vurdering af den enkelte patient og kunne beherske en opstilling og gennemførelse af undersøgelsesprogrammer som skitseret i skema.

  3.3.4

Terapeutiske procedurer
Efter endt 1.reservelægetid anses det for hensigtsmæssigt, at 1.reservelægen har gennemført mindst nedenstående antal operationer i hele uddannelsesforløbet.

Speciallægen skal selvstændigt have udført

  • 30 hysterektomier (B)
  • 20 laparoskopiske adneksoperationer for at sikre at den færdige speciallæge har set et rimeligt spektrum af operationsvariationer.(B)

Speciallægen skal desuden under supervision have udført (U) mindst

  • 10 explorative laparotomier
  • 10 vaginalplastikker

Speciallægen skal have udført og/eller beherske flere reproduktionsmedicinske procedurer

  • Mindst 100 reproduktionsmedicinske ultralydskanninger (B)
  • Mindst 100 gynækologiske ultralydskanninger (U)
  • Mindst 100 obstetriske ultralydskanninger (U)
  • Mindst 10 inseminationsbehandlinger (U)

Desuden skal den færdige speciallæge have assisteret til mindst en af hver af de mere sjældne operationstyper:

  • Radikal hysterektomi (K)
  • Myomektomi (K)
  • Vulvektomier (K)
  • Burch´s operation (K)

På baggrund af de i skemaerne skitserede diagnostiske procedurer skal 1.reservelægen kunne beherske iværksættelse af relevant behandling.

  3.3.5 Profylaktiske aspekter
Den færdige speciallæge skal have indgående kendskab til (B) de profylaktiske procedurer som anvendes i henholdsvis gynækologi og obstetrik, således at han/hun er i stand til at rådgive og vejlede patienten.
  3.3.6 Samarbejde
Den uddannelsessøgende læge skal have indgående kendskab til (B) og erfaring i samarbejde med kolleger og andre personale grupper inden for afdelingen. Tillige med speciallægen i almen medicin. Speciallægen skal ligeledes kunne forelægge problemstillinger, såvel på afdelingens egne konferencer, som på konferencer med fremmed afdeling indenfor specialerne: patologi, onkologi, urologi, pædiatri (neonatologi), ultralyd/radiologi og kirurgi. Den uddannelsessøgende skal gennem samtaler med patienter og pårørende have opnået erfaring i at håndtere de kriser og problemer, som en alvorlig gynækologisk eller obstetrisk lidelse og/eller fødsel indebærer.
  3.3.7

Administration og lovgivning
Under ansættelsen skal 1.reservelægen

  • Kunne beherske (B) afdelingens vagt- og arbejdstilrettelæggelse.
  • Have deltaget i (U) udarbejdelsen/revision af afdelingens instrukser.
  • Beherske (B) at anvende Sundhedsstyrelsens klassifikation af sygdomme og operationer.
  • Have opnået indsigt i (K) visitationsprocedurer og problemer vedrørende ventelister.
  • Have indsigt i (U) sygehusvæsenets opbygning.
  • Kunne beherske (B) udfærdigelse af speciallægeerklæringer.
  • Have kendskab til (K) lovgivning om social-, forsikrings- og arbejdsmiljøbestemmelser. .
  3.3.8 Videnskabsteori og forskningsmetodologi
1.reservelægen skal under ansættelsen holde sig orienteret om fagets udvikling, blandt andet ved læsning af den relevante litteratur, deltagelse i videnskabelige møder i ind- og udland samt efteruddanelseskurser.


3.3.9 Undervisning
1.reservelægen skal aktivt have taget del i (U) den kliniske undervisning af studenter, kolleger, plejegruppen, jordemodergruppen og andet personale på afdelingen. Derudover skal 1.reservelægen aktivt deltage i den daglige oplæring af uddannelsessøgende læger på afdelingen. Endvidere skal 1.reservelægen kunne beherske (B) pædagogisk supervisions og vejledningsmetodik.

 
  4
TEORETISK KURSUS

  4.1

Formål
Formålet er at bibringe den vordende gynækolog og obstetriker en teoretisk viden, der muliggør virke som speciallæge.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 4.2

Beskrivelse af indhold
Den teoretiske undervisning består af ca. 130 timers obligatorisk undervisning, der hovedsageligt afvikles under ansættelsen i fase II på en af 8 udvalgte afdelinger. Desuden et færdighedskursus i operativ gynækologi af 1 uges varighed. Derudover kræves et tværfagligt kursus af ca. 30 timers varighed, hvor man kan vælge mellem følgende: Klinisk mikrobiologi - klinisk farmakologi - klinisk beslutningsteori - forskningsmetodologi - medicinsk immunologi - klinisk genetik og kirurgisk patofysiologi (se afsnit B). Desuden tilbydes et SOSA-kursus. Det tilstræbes, at det tværfaglige kursus ligger tidligt i uddannelsen.

Kurserne omfatter følgende emner:

  • Gynækologisk endokrinologi 16 timer
  • Obstetriske emner 20 timer
  • Fertilitet-infertilitet-andrologi 16 timer
  • Gynækologisk onkologi 16 timer
  • Gynækologisk urologi 10 timer
  • Ultralyd 15 timer
  • Infektionsproblemer 10 timer
  • Epidemiologi 10 timer
  • Kommunikation/information 10 timer
  • Antikonception, tidlig graviditet 10 timer
  • I alt 133 timer

Herudover afsættes ½ time per kursus til evaluering. .

 
  5
HOLDNING OG ETIK

 

 

 

 

 

 

 

   Lægen bør under sin kliniske uddannelse via sine overordnede kollegers påvirkning opnå en indlevelse i de moralske aspekter, som kendes fra Lov om udøvelse af lægegerning og Indenrigsministeriets supplerende bekendtgørelse vedrørende lægeerklæringer. Lægen skal leve op til lægeløftet og de etiske regler for læger i almindelighed samt de kollegiale vedtægter. De danske regler følger, hvad der også er internationalt vedtaget i Genevedeklarationen, Sydneydeklarationen, Helsinkideklarationen og Tokyodeklarationen. Alle disse forhold er beskrevet i Lægeforeningens vejviser, der hvert år udsendes til alle medlemmer. Under hensyn den i Danmark gældende åbenhed i forvaltningen inklusive patientens egen indsigt i journalen, bør alle journaloptegnelser være afgivet i et letlæseligt og ikke anstødeligt sprog, således at en patient kan genkende sine egne informationer til lægen. Det er særdeles vigtigt, at speciallægen er rutineret i at informere og rådgive sine patienter med en sprogbrug og en holdning, der respekterer og forstås af patienten.
  6
DEN KIRURGISKE SIDEUDDANNELSE

  6.1 Ansættelsesforhold
I alt 18 måneders ansættelse. 18 måneders ansættelse ved kirurgisk afdeling, alternativt 12 måneders ansættelse ved kirurgisk gastroenterologisk afdeling i kombination med 6 måneders ansættelse ved urologisk afdeling. Den kirurgiske sideuddannelse skal finde sted forud for ansættelse i undervisningsstillling og ved højst 2 afdelinger. Såfremt de 12 måneders uddannelse i kirurgi inden blokstilling har fundet sted på to forskellige afdelinger, skal den ene af afdelingerne være den samme som i blokstillingen. ( Reglerne er under kontinuerlig ændring, hvorfor man bør holde sig orienteret, f.eks. i Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologis medlemsblad "Til medlemmerne").
  6.2 Sideuddannelsens mål
Under den kirurgiske sideudannelse følges generelt målbeskrivelsen for de pågældende kirurgiske specialer, oftest på introduktionsniveau. Formålet vil dog i særlig grad være at opnå færdigheder inden for diagnostik og anatomisk nært beslægtede specialer til gynækologi og obstetrik..

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 6.3

Diagnostiske procedurer
Der henvises til det pågældende speciales målbeskrivelse. Særlig ønskes dog fokusering på følgende emner, der har relevans for specialet.

  • Absces herunder perianale abscesser
  • Akut abdomen
  • Appendicitis
  • Benigne og maligne tumorer i tarmgebetet
  • Cystitis, urosepsis
  • Colon irritabile
  • Dyb phlebothrombose og lungeemboli
  • Diverticulitis coli sigmoidei
  • Gastrointestinal dyspepsi , ulcus duodeni, gastritis
  • Hæmaturi
  • Ileus, mekanisk og paralytisk
  • Inflammatoriske tarmsygdomme
  • Mammatumor
  • Pneumothorax
  • Obstipation
  • Tumores haemorrhoidales
  • Urinretention
  • Vandladningsgener (irritative, obstruktive)
  • Urinincontinens (stress, urge, blandings).
  • Neurogen blæredysfunktion
  • Uræmi
  • Hydro- og pyonefrose
  • Sten i øvre og nedre urinveje

Særligt for urologi gælder :
Lægen bør kende (K) princip og indikationer for samt kunne fortolke flg. undersøgelser.

  • Urodynamiske undersøgelser:
    • Flowbestemmelse
    • Residualurin bestemmelse
    • Cystometri
    • Tryk-flow undersøgelse
  • Røntgen- og ultralydundersøgelse:
    • Oversigt over urinveje
    • Urografi
    • UL scanning af øvre og nedre urinveje
    • CT scanning af øvre og nedre urinveje

Lægen skal selvstændigt kunne udføre (B):

  • Cystoskopi og identificere normale forhold, cystitis, polypper og tumorer
  • Anlæggelse af transurethralt katheter
  • Suprapubisk katheter
  • Vasektomi
  • Circumcisio

Lægen skal under supervision kunne udføre (U):

  • Cystoskopisk blærebiopsi
  • Cystoskopisk elkoagulation
  • Cystoskopisk anlæggelse af uretherkatether
  • Suturering af blærelæsion

Lægen skal have assisteret til/deltaget i (K):

  • Resektion af blæretumores
  • Frilæggelse af ureter
  • Behandling af ureterlæsion

Særligt for gastroenterologi gælder:
Lægen bør kunne principperne og indikationerne for samt kunne fortolke flg. undersøgelser (B):

  • Røntgen- og ultralydundersøgelse:
    • Oversigt over abdomen
    • Colonindhældning
    • Tyndtarmspassage
    • Ultralyd af abdomen
  • Gastroskopi

Lægen skal selvstændigt kunne udføre (B):

  • Appendektomi
  • Adhærenceløsning
  • Behandling af abscesser

Lægen skal under supervision have udført (U):

  • Suturering af tyndtarmslæsion
  • Suturering af colonlæsion
  • Udførelse af omentectomi
  • Kirurgisk behandling af strengileus

Lægen skal have assisteret til/deltaget i (K):

  • Tyndtarmsresektion
  • Colonresektion
  • Kirurgisk leverbiopsi
  • Behandling af hæmorrrhoider
  • Laparoskopisk galdeoperation
  • Laparoskopisk appendectomi.

  7
FORSLAG TIL REDSKABER TIL OPFYLDELSE AF MÅLSÆTNINGEN

  7.1

Generel Målsætning
Som led i videreuddannelsesreformen, der forventes tilendebragt i 1997, vil Sundhedsstyrelsens afdelingsklassifikation blive erstattet af enkeltklassificerede uddannelsesstillinger.
Før en stilling klassificeres til uddannelse, skal der foreligge et uddannelsesmål og et uddannelsesprogram, og både den uddannelsessøgende læge og uddannelsesafdelingen skal evalueres efter endt uddannelsesforløb. Dette uddannelsesprogram skal indeholde, hvordan afdelingen har forstillet sig, at den uddannelsessøgende skal nå de opstillede mål, og programmet skal være tillempet den pågældene afdeling.

Redskab 1
Uddannelsesaktiviteterne skal ved arbejdtilrettelægelsen vurderes på linie med andre ikke akutte arbejdopgaver.

Redskab 2
Der skal i arbejdstilrettelæggelsen skabes muligheder for, at den uddannelsessøgende i perioder arbejder i tæt kontakt med en mere erfaren læge.

Redskab 3
Den mere erfarne skal beherske supervisionsteknik, der fremmer den uddannelsessøgendes læreproces og fremmer den uddannelsessøgendes reflektioner over egne og andre arbejdsmetoder.

Redskab 4
Tre samtaler (ved ansættelsen, midtvejs og ved fratrædelse) er et minimum, og skal finde sted ved hver enkelt ansættelse. Målet med disse samtaler er, at den uddannelsessøgende selvstændigt formulerer sine egne læringsmål - naturligvis i overenstemmelse med generelle mål for stillingen. Et standard skema vil kunne strukturere samtalen og et referat af den første samtale, udført af den uddannelsessøgende, vil kunne være med til at præcisere forventninger og krav fra begge sider. Checklister over uddannelsens grundkrav kan med fordel benyttes.

Redskab 5
Tutorordningen kunne tænkes fastlagt efter kvalifikationsniveau, f.eks således:

Uddannelsessøgende til: Tutor/vejleder:
almen praksis kursister/ yngre 1. reservelæger
introduktion (fase 1) yngre 1. reservelæger/afdelingslæge
kursister (fase 2) ældre 1. reservelæger/afdelingslæger
R1 kursist (fase 3) speciallæge


Redskab 6
Konferencer har stor uddannelsesmæssig værdi og må prioriteres højt. Alle afdelinger skal være i besiddelse af instruksbøger, og de uddannelsessøgende bør medvirke ved den løbende opdatering. Temadage, "dagens stemme" og lignende vil ligeledes kunne anvendes i en uddannelsesmæssig sammenhæng.
Årlige møder (evt. regionale) med repræsentanter fra uddannelsesafdelingerne, undervisningsudvalget, DSOG og FYGO vil være brugbart med henblik på at udveksle erfaringer og dermed højne uddannelsesniveauet.

Redskab 7
Da uddannelsen i fremtiden bliver afkortet, vil denne med fordel kunne suppleres med færdighedskurser (f.eks. laserbehandling, kolposkopi, ultralyd, praktisk obstetrik, kommunikation og etik). Disse vil ofte ligge i Introduktionsstillingen.

Redskab 8
Den uddannelsesmæssige værdi af de teoretiske A-kurser vil kunne forbedres ved hjælp af målbeskrivelser og strukturerede evalueringer.
Indførelse af tentamen overvejes.
Da A-kurserne udelukkende har teoretisk indhold, vil det for at opfylde målbeskrivelsen være nødvendigt med kortere varende ophold på f.eks. ultralydsafdeling, fertilitetsafsnit, afdeling for prænatal diagnostik, onkologisk afdeling og neonatalafsnit. Desuden vil det være hensigtsmæssigt, at den uddannelsessøgende får mulighed for et ophold i speciallægepraksis.

Redskab 9
På internationalt plan diskuteres indførelse af specialisteksamen, men indtil nu har man ikke ønsket dette indført i Danmark.
Flere specialistopgaver som tidligere har ligget i specialafdelingernes ambulatorier ( f.eks: kontraception, basal infertilitetsudredning, screeningsundersøgelser) vil formentligt i fremtiden komme til at ligge i primærsektoren. Det kan derfor være uddannelsesmæssigt nyttigt at inkludere et ophold i primærsektoren i den fremtidige speciallægeuddannelse.