![]() |
||
Endelig en afklaring omkring 6-årsreglen "Gamle" introduktionsuddannelsesforløb nulstilles pr.
1. januar 2004 med hensyn til den 6-årige forældelsesfrist
for påbegyndelse af de nye hoveduddannelsesforløb. Det betyder, at uddannelsessøgende læger, der har en godkendt introduktionsuddannelse efter 1996-bestemmelserne dvs påbegyndt inden 1. januar 2004 kan søge hoveduddannelses forløb efter den nye ordning frem til og med udgangen af 2009. Dvs har du en godkendt introduktionsstilling fra fx 2001 kan du fx påbegynde et Ph.D. –forløb og herefter søge U-stillinger frem til 31. dec 2009 uden at du behøver en ny introduktionsstilling. Har du ikke fået U-stilling inden 1. jan 2010 vil 6 års reglen være gældende og i det nævnte tilfælde betyde, at du skal have en ny I-stilling før du kan søge en U-stilling.
Sundhedsstyrelsen har oplyst, at man inden for den nærmeste fremtid vil offentliggøre en tilføjelse til Sundhedsstyrelsens overgangsordning med en nulstilling af introduktionsuddannelsen efter 1996-bestemmelserne, således at introduktions-uddannelser efter 1996-bestemmelserne og efter 2003-bestemmelserne sidestilles med hensyn til den 6-årige forældelsesfrist for påbegyndelse af et hoveduddannelsesforløb.
FYGO og DSOG arbejder dog fortsat på, at 6-års reglen skal afskaffes, men såfremt den bevares, at Ph.D. forløb ligesom barsel ikke skal medregnes i de 6 år.
|
||