OBS OBS OBS VIGTIG NYT vedrørende overgangsordning for kirurgisk sideuddannelse

FYGO har desværre erfaret fra Vurderingsudvalgets formand Lone Hvidman, at overgangsordningen vedrørende kirurgisk sideuddannelse desværre ikke kan træde i kraft før Sundhedsstyrelsen har godkendt ordningen formelt. FYGO kan kun håbe på at sagsbehandlingen bliver kort og at Sundhedsstyrelsen vil godkende forslaget i sin oprindelige form (se nedenfor).

Forslag til overgangsordning vedrørende kirurgisk sideuddannelse gældende for blokke, der opslås efter den nye målbeskrivelse

Baggrund;

I henhold til den nye målbeskrivelse for uddannelse til speciallæge i gynækologi og obstetrik vil den kirurgiske sideuddannelse indgå i uddannelsesforløbet, således at der ikke længere vil være et krav om, at ansøgere for at opnå ansættelse i undervisningsblok skal have ansættelse ved kirurgisk afdeling udover den periode på 6 måneder, som indgår i turnusuddannelsen. For ansøgere i region Nord udgør det ikke nogen forandring i henhold til tidligere, idet de 18 måneders kirurgi var indeholdt i blokken. For ansøgere i region Øst og Syd har der imidlertid hidtil været et krav om 12 måneders kirurgi for at være kvalificeret til at søge undervisningsstilling. Der er derfor behov for en overgangsordning, således at de ansøgere, der i god tro har gennemgået den kirurgiske uddannelse, tilgodeses ved vurderingen.

Forslag til fremtidig praksis

Ansættelse ved kirurgisk afdeling kan under kriterium 1 udløse 2 point for ansættelse i 12 mdr, 1 point for ansættelse i 6 mdr. Hvis den pågældende ansøger imidlertid allerede har opnået 2 point i kriterium 1 for anden supplerende ansættelse, kan der, hvis den kirurgiske ansættelse er påbegyndt senest 1. 10. 2003, opnås yderligere 1 point, så der i alt kan opnås 3 point.

OBS; For kursusstillinger, der opslås efter den gamle ordning, dvs med 12 mdr´s kirurgi som kvalifikationskrav vil eksisterende regler for tildeling af point være gældende.

Det er fortsat uvist, hvornår der i region Øst og Syd kan opslås blokke efter den nye målbeskrivelse.

25.10.03

Lone Hvidman, Formand for Vurderingsudvalget